|
Skibets 2. fag
1925 Under en afrensning af de kalkede overflader indvendig i kirken afdækkes der partielt kalkmalerier i hvælvet i skibets 2. fag. Malerieme grovafdækkes og undersøges efterfølgende af museumsinspektør Poul Nørlund, Nationalmuseet. Nørlund skriver om maleriernes bevaringstilstand, at den gennemgående er god. Svagest er nordkappen, særlig dens vestlige del. Her sidder farvelagene meget løst og falder til dels af sammen med de overliggende kalklag, under afdækningen (fig. 3)•15 Kirken bliver på dette tidspunkt opvarmet af en kakkelovn “i miserabel tilstand”6, som er placeret i samme fag som de fundne malerier.
1926 Nationalmuseet anbefaler, ikke at videreafdække eller restaurere de fundne kalkmalerier, på grund af et uhensigtsmæssigt opvarmningsanlæg, der er blevet installeret som erstatning for kakkelovnen. Det nye anlæg blæser opvarmet luft fra en kalorifer ind i kirken gennem en rist i nordmuren i samme fag som det, hvor malerierne er blevet afdakket.17
.
1928 Menighedsrådet meddeler Nationalmuseet, at såfremt det ikke får nærmere besked vedrørende malerierne, vil det lade dem overkalke.18 Ved en besigtigelse af de delvist afdækkede malerier aftales det mellem Nationalmuseet og menighedsrådet at lade hvælvingen fuldstændigt afdække på grund af kalkmaleriemes interessante billedindhold — men at lade malerierne stå urestaureret i 7-8 år, da menighedsrådet gerne vil beholde dem, men museet udelukker en restaurering på grund af opvarmningsforholdene og derfor vil revurdere situationen efter det pågældende tidsrum.19 Kalkmalerierne færdigafdækkes efterfølgende af Egmont Lind, som vedrørende tilstanden bl.a. skriver, at der foruden i nordkappen også findes løstsiddende partier i sydkappen.20
1933 På foranledning af en henvendelse fra kirken genbesigtiges de afdækkede malerier 5 år senere med henblik på en restaurering. Konservator Egmont Lind konkluderer, at malerierne ikke synes at have lidt nogen skade i form af tilrøgning fra opvarmningsanlægget, og at en restaurering derfor kan anbefales. 21
1936 Malerierne i 2. fags hvælv restaureres af Egmont Lind (fig. 4). Han skriver bl.a. “At fjerne det graa Lag af Støv og Røg var ingen let Opgave, og naar Hvælvingen trods en energisk Rensning til Stadighed virker noget tung i sin Bundfarve, er Aarsagen den, at det meget tynde Hvidtekalklag, som danner Malebund for Dekorationerne, næsten over alt var afskallet ... indtil Pudslaget, dog heldigvis ikke paa de udmalede Partier...”. Af Linds rapport fremgar det desuden, at topornamenterne i nord-, syd- og vestkappen er rekonstrueret på baggrund af svage farverester. Endvidere skriver han, at han, ofte med stort besvær, har forsøgt at “hærde og fastne Malerierne for at hindre yderligere Afskalningsprocesser”, men det fremgår ikke, hvori denne hærdning og fæstning har bestået. Ifølge Lind er det først og fremmest den stærke strålevarme fra opvarmningssystemet, som er årsagen til afskalningsproblemerne.22
1958 Kirken henvender sig til Nationalmuseet, fordi kalkmalerierne i skibets 2. fag skaller af, "... hvilket gaar ud over kalkmalerierne. Endnu er det kun en stjerne eller saa, der er gaaet tabt, men det bliver mere og mere..."23 Malerierne besigtiges, og museet konstaterer, at omgående indgriben ikke er absolut påkrævet og henstiller til, at kirken får udskiftet sit varmeanlag inden kalkmalerierne genrestaureres.24
1962 Det meddeles konservator Egmont Lind, at kirkens varmeforhold er blevet andret, således at kaloriferen er væk og et luftopvarmningsanlag installeret i stedet. 25 Systemet med udblæsning af varm luft gennem en rist i nordvaggen er dog bibeholdt.
1964 Ved syn påtales det, at kalken på hvælvingen nærmest varmeapparatet, dvs. nordkappen, drysser af, og at der er fare for, at billedet efterhånden ødelagges.26 Egmont Lind besigtiger efterfølgende kalkmalerierne.
1965 Olaf Heilvik restaurerer kalkmalerierne i skibets 2. fag. Om restaureringen, samt maleriernes tilstand, skriver han bl.a.: “Siden sidste restaurering er der sket en ødelæggende forvitring i puds og kalklag, således er den vestligste figur i nordkappen reduceret til en halvfigur. (Ben og nederste kjorteldel). Slemme forvitringer var opstået i hvælvingens munkesten, disse blev afskrabet og præpareret med en tynd kaseinopløsning inden nypudsning. Værst medtaget og forvitret var nord og vestkappen.. Syd og østkappens malerier er velbevarede, her var kun ubetydelige forvitringer at spore. Efter renbørstning af de slemt forvitrede partier (her var malerierne forsvundet) blev bunden overstrøget med kalkvand, som efter hver optørring blev gjort mere og mere kalkholdig op til den endelige kalkning. Til reparationer blev anvendt vasket strandsand og hydratkalk i en blanding: 3 - 1. Til kalkning Skånsk Hammerkalk...” Hellvik får desuden åbnet hullerne i kappefligene (fire i alt)formodentlig af ventilationshensyn. Under reparation af nordvæggen fremkommer svage spor af bemaling, nemlig en med nordvæggens øvrige malerier samtidig fremstilling af livshjulet. Disse fragmenter “præpareres” og kalkes atter over.27
1978 Kirken henvender sig til Nationalmuseet, fordi det drysser fra kalkmalerierne. 28
1979 Kalkmalerierne besigtiges. Der konstateres fugt- og saltrelaterede problemer i 2. fags nordkappe, samt revnedannelse og løstsiddende puds i korbuen. Det anbefales at udskifte eller tætne skotrenden mellem nordkapellets og skibets tag, da den formodes utæt, samt at begrænse opvarmningen af kirken til kirkelige handlinger, før en konservering igangsættes.
1983 Varmeanlægget udskiftes, men systemet med en udblæsningsrist i nordmuren i 2. fag bibeholdes. Skotrenden mellem nordkapellets og skibets tag tætnes. 29
1984 Nordkappen i skibets 2. fag restaureres af Knud Simonsen. Han foretager en del udpletninger med farve for at reparere nogle af de beskadigede motiver, men noterer, at "... de større tab af farvelag må betragtes som definitive ...“.
1987 Kirken henvender sig til Nationalmuseet, idet der stadig sker “en væsentlig drysning og afskalling” fra kalkmalerierne. 30
1988 Varmeanlægget undersøges nærmere. Rådgivende ingeniør Eduard Troelsgard udformer et notat vedrørende varmeanlæggets funktion. Notatet konkluderer, at luftvarmeanlægget fungerer fuldt tilfredsstillende, og at årsagen til kalkdrysset eventuelt må søges i kvaliteten af den anvendte kalk eller skyldes tidligere saltudtræk i pudsen. Påskrevet notat: “Røgprøven er foretaget og viser, at luftstrømmen går rigeligt fri af gjordbuerne i begge retninger”.31 Notatet nævner imidlertid også, at indblasningstemperaturen er 39° C, samt at termohygrografen registrerer en temperatur på 20 C tre meter over gulvniveau (ovenpå orglet i modsatte side af kirken overfor indblæsningsristen), hvorfor der lokalt må have været endnu varmere oppe under hvælvet. Herefter besigtiges kalkmalerierne. Det noteres, at nedbrydningen er mest udpræget i 2. fags nordkappe og i mindre udstrækning i sydkappen. Af en tidligere skriftlig henvendelse fra Nationalmuseet til kirken fremgår det desuden, at malerierne på den vestlige gjordbue ikke har det godt.32 Kalkbundens dårlige bevaringstilstand henføres til en tidligere kakkelovnsinstallation i 2. fags nordvestre hjørne, samt tidligere fugtinfiltrationer på grund af utæt skotrende, kombineret med varmluftsopvarmningen, der anbefales på sigt at blive udskiftet med f.eks. elvarme placeret under bankene.33
1995 Kalkmalerierne besigtiges på grund af saltskader. Maleriernes tilstand betegnes som god, bortset fra øst- og nordkappen i skibets 2. hvælvingsfag, som i større eller mindre grad er beskadiget af salte. Det anbefales at afrense hvælvenes oversider for løs puds og udskifte nedbrudte teglsten, samt udlægge en såkaldt offerpuds. Det anbefales, først at istandsætte kalkmalerierne, når varmeanlægget eventuelt er udskiftet.
1996 Meddelelse indløber til Nationalmuseet fra arkitekt Per Axelsen om, at “det er helt galt” med kalkmalerierne i skibets østhvælving [hermed menes formodentlig skibets 2. fag]: “Kalk- og farvelag drysser ned med stykker på størrelse med en enkrone”.34 Kalkmalerieme i skibets 2. fag besigtiges derfor igen. Det konstateres, at der i østkappen foregår en accelereret nedbrydning af malerierne, centreret til midten af kappen: “Der er ... indenfor Ca. en kvadratmeter allerede sket flere betydelige afflagning af malebunden i op til en håndflades størrelse” (fig. 5). En analyse af nedfaldne kalkflager konstaterer en udvikling af gipskrystaller på flagernes bagside. Udviklingen i skadesbilledet henføres til en kombination af to primære årsager. Den ene er kirkens kontinuerlige opvarmning til 10 °C, den anden er en større mængde af fygesne, som er kommet ind over hvælv og er smeltet ned i hvælvingerne. Der opstår i denne forbindelse problemer med udkrystallisering af salte. Hvælvingen er også under kraftig nedbrydning oppefra, og det anbefales at udskifte berapningen og i denne forbindelse udskifte såkaldt syge munkesten. Der igangsættes efterfølgende en fastlægning og sikring af de afflagende områder, og der udformes et konserveringsforslag for skibets 2. fag, østkappen.
1996 - 97 Der udføres et afsaltningsforsøg af østkappen i skibets 2. fag. Afsaltningen foregår ved at etablere et klimakammer under østkappen, hvori der holdes en høj luftfugtighed, men der på oversiden af hvælvet også konstrueres et klimakammer, som opvarmes. Der udlægges et lag af offerpuds på oversiden af hvælvet. Forsøget forløber i Ca. et år. Konklusionen på afsaltningen er, at saltindholdet i undersiden af hvælvet er nedbragt betydeligt, således at det meste salt nu befinder sig i den yderste halvdel af stenene, men at kun en mindre del af saltet er transporteret videre ud i kalkmørtlen over hvælvet. Saltene har med andre ord blot omfordelt sig i det eksisterende murværk.
1998 Varmeanlægget udskiftes til det nuværende.
1997- 98 Kalkmalerieme i hvælvingen i skibets 2. fag restaureres. Restaureringen indebærer, ifølge overslaget, en rensning, udskiftning af ældre reparationer, fastlægning, bundbehandling (kalkning og toning) samt retouchering.35
2006 Kalkmalerieme besigtiges på grund af en henvendelse fra menighedsrådet om, at malerierne drysser. Malerierne besigtiges fra stillads. Der observeres ingen nye skader i skibets 2. fag, men der observeres to mindre områder med saltudfaldninger og afskalning af kalklag i vestkappen i skibets 1. hvælvingsfag. Årsagen henføres til kondensfugt fra taget, som tilføres hvælvet og resulterer i saltskader. Det anbefales at sikre de løstsiddende kalkflager med en konserveringsbehandling, samt at foretage en berapning af hvælvets overflade, og i samme omgang udskifte pudsen på oversiden af hvælvet i 2. fag.
2007 Der udlægges en ny puds på oversiden af hvælvet i skibets 2. fag.
2010 I forbindelse med korrespondance vedr. borebilleangreb i prædikestol og bænke nævnes det, at det drysser fra kalkmalerierne “... i 2. kappe mod vest (Noas ark bygges) ...“, dvs. formodentlig fra nordkappen.36 Det angives, at klimaet i kirken på dette tidspunkt har en relativ luftfugtighed på 80 %, og en temperatur på 9 °C udenfor tjenester.
2011 Der udføres en besigtigelse af indvendige kalkede flader samt kalkmalerier. Det er denne besigtigelse, der ligger til grund for forundersøgelsen.
15 Norlund, Poul. Beretning vedr, fund afkalkinalerier, 1925.16 fra Nationalmuseet til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvasen, 7. december 1926.17 Rothe, Eigil. Indberetning vedr, opvarmning, 30. november 1926.18 Brev fra Kirkerup Sogns Menighedsrad til Nationalmuseet, 4. juni 1928.19 Referat af 3. oktober 1928.20 Lind Egmont. Indberetning vedr. afdakning afkalkmalerier, 1928.21 Lind, Egmont. Indberetning vedr. kalkmaleriundersogelse, 11. august 1933.22 Lind, Egmont. Indberetning vedr. restaurering af kalkmalerier, 1936.23 Brev fra sogneprast H.C. Borup til Nationalmuseet, 31. maj 1958.24 Brev fra Nationalmuseet (Tage Christiansen) til sogneprast Borup, 19. juni 1958.25 Brev fra Olaf Olsen til Egmont Lind, 22. juni 1962.26 Brev fra J. Chr. Nielsen til Nationalmuseet, 23. juni 1964.27 Hellvik Olaf. Indberetning vedr. restaurering, 25. september 1965.28 Brev fra Nationalmuseet (Henrik Grabe) til Kirkerup sogns menighedsrad, 22.november 1978, paskrevet notat til M. Larsen. 29 Beskrivelse af bygningsarbejder i forbindelse med udskiftning af varmeanlag, v. arkitekt Preben Thorsen, 30 juni 1983.30 Brev fra Kirkerup kirke v. formand Kurt Larsen til Nationalmuseet, 25. november 1987.31 Notat vedr. varmeanlagget i Kirkerup kirke v. Eduard Troelsgard, rådgivende ingeniører AIS, 25. maj 1988.32 Brev fra Nationalmuseet (Henrik Grabe) til Kirkerup sogns menighedsrad, 7. juni 1988.33 Alkarsig, Ole & Kirsten Trampedach. Besigtigelsesrapport vedr. kalkmalerier i Kirkerup kirke, 8.september 1988. 34 Græbe, Henrik (kirkekonsulent). Notat til Bevaringsafdelingen, 15. april 1996. 35 Trampedach, Kirsten. Besigtigelse af kallunalerier, 13. januar 1995.
|
